flegum.dk har til formål
dels at give en generel præsentation af Flegum Nørgaard
og livet omkring den, for købere af økologisk oksekød
samt andre interesserede, dels at udgøre en base og et visuelt
samlested, hvor familiære medlemmer kan agere og nå hinanden
- så hermed velkommen til jer alle.
Nedenfor lidt om gården...
FLEGUM NØRGAARD kom ind
i familien, da den blev købt af Viktor & Ida Bak Pedersen.
De kom fra Mors, hvor slægten er fra, men bosatte sig, hvor jorden
var bedre og priserne lavere.
FLEGUM hed i 1638 Flegem.
Flegem betyder ved eller i Flegene. Fleg
er en vandplante - i dag bedre kendt som dunhammeren.
Ved Flegene peger på
at egnen ligger lavt ved en lille å imellem høje bakker.
Fra haven strækker landskabet sig ud over mange små damme,
søer og åer.
Ida & Viktors søn,
Svend Ivan Bak Pedersen, overtog senere gården. I dag tilhører
gården Svends kone, og desværre også enke, Inga Kirstine
Pedersen. Her skal også hendes forældre nævnes. De
hed Karl og Jenny Andersen og boede på Gjøl. På billedet
af familien Andersen er Inga den søde, lille pige siddende på
sin mors skød.
Udlejning af store
dele af jorden udgør de seneste tiltag på gården,
og på en glædelig torsdag d. 30.09.10, præcis et halvt
år efter Svend Ivans død, kom ploven igen i jorden. Det
er en dygtig økologisk gårdejer, som nu dyrker markerne.
Et klik på logoet
i venstre kolonne fører tilbage til hovedsiden.